Vasen 14 | Postbox 99 - 7620 Lemvig | Tlf. 9663 5700 - Fax 9781 0703 | lemvighs@lemvighs.dk
FORSIDEN  SKOLEN  FRONTER
  
 

Velkommen til Lemvig Handelsskole og Handelsgymnasium

Lemvig Handelsskole & Handelsgymnasium er grundlagt i 1891. Det er en skole, der både tilbyder ungdomsuddannelser (HG og HHX) og driver kursusvirksomhed.

Lemvig Handelsskole & Handelsgymnasium er både et lærested og et værested, hvor vi ønsker at styrke den enkeltes faglige og personlige kompetencer. Et gennemgående træk i skolens hverdag er ansvar og aktiv medvirken. Den enkelte elev skal i et samarbejde med andre elever og lærerne tage ansvar for og forstå, hvordan han/hun bedst lærer. Dette sker i klassen, i projektarbejdet og i gruppearbejdet. Der bliver forlangt noget af hver enkelt, men der vil også blive støttet og hjulpet, hvor det er påkrævet. Ingen er alene - alle er en del af et fællesskab.

   

Det faglige er naturligvis i højsædet. Faglig viden giver den enkelte elev identitet og sikkerhed, og fagligheden sikrer, at der er valgmuligheder efter skolen, hvad enten interessen går mod et job eller mod en videregående uddannelse.

Men det sociale liv på skolen er også vigtigt. For at skabe hele mennesker er der brug for en styrkelse af de personlige og sociale egenskaber. På Lemvig Handelsskole & Handelsgymnasiun støtter vi derfor elevrådets arbejde og det helt personlige initiativ, og vi skaber gode rammer via sport, foredrag, elevfester, ekskursioner, studierejser, udstillinger mm. Kun via sådanne aktiviteter bliver skolen også et værested.

Vi glæder os til at tage imod dig på Lemvig Handelsskole & Handelsgymnasium.
 
Johannes Kjærgaard
Forstander
   
 

   
 

   

 

 
© Copyright 2009 Lemvig HandelsSkole & HandelsGynnasium - Siden er udarbejdet i samarbejde med ResenNet